Forside

Villa Ikizler

Til venner og familie

udlejes vores dejlige

villa i kas

Tel. +45 61371957

En af 4 smukke villaer på ugeneret grund med pool.


Beliggende direkte mod Middelhavet med fantastisk udsigt over havet og græske øer.


Huset er bygget i hugget natursten og er i 3 etager med plads til 6-8 personer. 


 Om Kas


Villa udlejes i Kas. Kas er en lille by ved Tyrkiets sydvestlige Middelhavskyst med ca. 10.000 faste indbyggere. Sommeren strækker sig fra april til oktober, hvor specielt juli og august kan være meget varme. I november og marts har man typisk danske sommertemperaturer.


Mange lokale kunsthåndværkere har slået sig ned i byen, og det har givet den et bohemepræg, samtidig med at de udlændinge der har slået sig ned er blandet af mange nationaliteter og dermed giver et kosmopolitisk præg.


Selve byen er en charmerende labyrint af smalle brostensbelagte gader, og smukke gamle huse. Kas ligger som kystby med en smuk halvø startende fra byen. I byen er en ældre charmerende havn med fiskebåde, turbåde og en hel del dykkerbåde da Kas er kendt for unikke muligheder for at dykke.


På den anden side af halvøen er der de sidste år anlagt en moderne smuk marina som har tiltrukket mange sejlbåde og allerede er godt fyldt op.


Halvøen, hvor vores hus også ligger, er fantastisk smuk og huser mange unikke boliger - de fleste beboet af udlændinger.


Stemningen er afslappet i byen og der er mange gode restauranter.

Den centrale bydel omkring bytorvet med hyggelige butikker og spisesteder er bilfri og der er masser af uspoleret sjæl og charme i byen.


Hovederhvervet i Kas er turisme, men den er ikke overrendt – måske fordi Kas ikke har nogen god bystrand. Til gengæld er der rig mulighed for at tage på badetur med turbådene eller besøge den berømte Patara strand med den lokale dolmus.


I Kas er der mulighed for paragliding og mulighederne for snorkling og dykning fås næppe bedre.


Hver fredag holdes marked i byen hvor bønderne fra området sælger frugt

og grønt til de lokale beboere og restauranter. Tøj - herunder kopier af samtlige mærkevarer - sælges til både turister og lokale. Alt er meget billigt.


Af udflugtsmål fra Kas skal nævnes Patara stranden, den antikke ruin Xanthos, den sunkne by ved Kekova og Kale borgen samt det antikke teater i Mira. Endelig er en udflugt til Saklikent kløften et tilbud til de adrætte.

Kontakt info

+45 61 37 19 57

+45 53 74 71 70

toskelbaek@gmail.com

Copyright © All Rights Reserved